Blanketkiosken - køb og download digitale formularer og blanketter
 
Lige nu kampagne på de mest solgte blanketter

Testamente for ægtepar med fælles børn og evt. særbørn (fuldstændigt særeje for arvingerne)

Dokumentnummer : BKF5042

Testamentet er for ægtefæller med fælles børn, men kan også bruges af ægtefæller med både fælles børn og særbørn, og det knytter sig til den nye arvelov fra 1. januar 2008 og giver den længstlevende maksimal arv ifølge arveloven, samt ret til at sidde i uskiftet bo ifølge arvelovens betingelser herfor.

Den først afdødes børn og livsarvinger i øvrigt arver således kun deres tvangsarv. Tvangsarven begrænses endvidere til maksimalt 1 million kroner, hvilket der efter den nye arvelov er mulighed for (disse fordelinger kan ændres inden for lovens rammer af de, der opretter testamentet). Arven til børn og særbørn falder endvidere som fuldstændigt særeje. En (valgfri) passus i formularen giver livsarvingerne ret til under visse betingelser at ændre arven til kombinationssæreje eller til fælleseje.

Formularen indeholder også et ønske om hvem der om nødvendigt skal have forældremyndigheden over eventuelle fælles mindreårige børn, og den dækker via oprettelsen af et legat de hermed forbundne forsørgelsesomkostninger.

Formularen indeholder således følgende punkter: Uskiftet bo for længstlevende, Størst mulig arv til længstlevende, Maksimering af tvangsarv, Arv efter længstlevende, Fuldstændigt særeje for arvingerne, Livarvingers overførsel af det fuldstændige særeje via ægtepagt, Tilbagekaldelse og ændring, Automatisk tilbagekaldelse, Børnetestamentarisk disposition, Dækning af forsørgelsesomkostninger og Underskrifter.

Dokumentformat

Dokumentet er på 3 A4-sider i Word 2000/2003-format. Hovedet er låst med henblik på at opfylde lovens formkrav. Resten af dokumentet er en juridisk formular og kan frit redigeres. Læs mere om testamenter her.

Pris DKK 305,00