Blanketkiosken - køb og download digitale formularer og blanketter
 
Lige nu kampagne på de mest solgte blanketter

Hvorfor kan jeg ikke se betalingsvinduet?

Flere brugere har problemer med at få vist betalingsvinduet, når de skal købe i Blanketkiosken.

Der kan være flere årsager, men den hyppigste er, at de har installeret en “pop-up blokker”. Dens formål er bl.a. at forhindre reklamevinduer og lignende. Men da Blanketkioskens betalingsvindue fungerer som en pop-up, skal man først slå pop-up-blokkeren fra.

I Windows XP service pack 2 har Internet Explorer indbygget en pop-up-blokker.
Du vil i så tilfælde ved betaling se det følgende billede:

Betalingsvindueet er blokeret. Klik med højre musetast på linien under
adresselinien og vælg ?Tillad altid pop-up-vinduer fra dette websted."

Bemærk især linien lige under adresselinien: “Et pop-up vindue er blokeret” …

Du får adgang til pop-up-vinduet ved at klikke på denne linie og så på den flydende menu, der fremkommer, bede om at tillade pop-up-vinduet. Enten “midlertidigt” eller “altid fra dette websted” (dvs. fra Blanketkiosken).

Herefter vil du – eventuelt efter igen at have aktiveret ?Køb? fra varekurven – uden problemer kunne gennemføre betaling på Blanketkiosken.

Teknisk forklaring:

Et pop-up-vindue er et vindue, der vises oven over det browser-vindue, som man aktuelt sidder i. Pop-up-vinduer kan være nyttige og i visse tilfælde helt nødvendige. Men mange hjemmesider har misbrugt pop-up-vinduer til uden brugerens tilladelse at smide annoncer og lignende i hovedet på brugeren.

Det vindue på Blanketkiosken, hvori man indtaster sin betalingskort-oplysninger, er af flere gode grunde et pop-up vindue (bl.a. for at kunne danne et sikkert vindue med låst nøgle forneden).

Windows XP service pack 2 har imidlertid indbygget bedre Internet-sikkerhed end tidligere. En del af prisen er, at brugerne i mange situationer vil opleve større besvær med at hente filer eller få vist sider på nettet. Blandt andet har Windows XP service pack 2 installeret en ?pop-up-blokker? i Internet Explorer, der simpelthen blokerer for pop-up vinduer. Hvis man bruger Windows XP service pack 2, vil Internet Explorer derfor blokere for betalingsvinduet på Blanketkiosken.

Der findes også pop-up-blokkere i mange af de værktøjsbjælker, man kan installere i Internet Explorer, eksempelvis Google og Yahoo værktøjsbjælkerne. Hvis du har installeret en sådan, vil du i dens opsætning kunne finde det sted, hvor man (kortvarigt) ophæver pop-up-blokkere.